Den 15. maj 2023, blev Bredemajs første kyllinger i vores tid udklækket. Jeg ved selvfølgelig godt, at med en gård fra 1777, så er der nok klækket mange hundreder, hvis ikke tusinder af kyllinger i gårdens historie. Men ikke mens vi har været her.
Det var ikke planen, at vi skulle have kyllinger. Vi har ingen hane, og ingen planer om at få flere end de 11 høns vi havde. Det er en fin flok vi har, den er harmonisk og til at overskue. Men alligevel fik vi tre små og meget nuttede kyllinger i maj.
Det gik sådan til, at den ene af Dupond/Dupont lagde sig skruk. Høner lægger sig skruk, uden at behøve en hane eller befrugtede æg inde for rækkevidde. Det er i sig selv meget sødt – og samtidig lidt irriterende, fordi skrukke høner ikke lægger æg i den måned skrukken varer, samt 3-4 uger efter, til de er blevet sig selv igen.
Og vi har jo ikke nogen hane, dvs ingen af vores æg bliver befrugtede; så at lægge sig skruk er spild af tid.
På det store internet, er der derfor masser opskrifter på hvordan man får trukket skrukhøner ud af deres skruk igen.
Det skulle efter sigende ikke være helt let, men hvis ikke der kommer kyllinger, går tilstanden over af sig selv.
Nå, men. Dupond lagde sig skruk. Jeg postede et billede af tossen på instagram, og fluks svarede Ida fra Råmosegård, der ligger et par kilometer oppe af vejen, om ikke den søde høne skulle have lov til at få kyllinger. Ida har høns og hun har også en hane, dvs hendes høners æg kan være befrugtede. Så jeg fik 5 æg af Ida, og proppede dem ind under den tossede høne.
Det næste der skete var, at Dupont, den anden hvide høne, også blev skruk. Så nu lå der to tossede høner og rugede. Den ene på de fem æg fra Ida, den anden på de æg, som de andre høns masede sig ind og lagde hver dag. De andre høner lægger jo stadig æg, så de fik møvet sig ind i redekasssen og lagt deres æg.
Hver dag fiskede jeg de friske æg ud under den ret mugne Dupont, som så fandt ud af, at der lå æg under hendes søster. Hvad gør en skruk-tosset høne? Hun lægger sig selvfølgelig ind sammen med søsteren. Således fik de små kyllinger to mødre.
Efter 20 dage skete miraklet. Tre af æggene klækkede, og ud kom de yndigeste små, sorte kyllinger.
Den ene havde dog fået skubbet sig væk fra hønen, da den klækkede, og lå og var blevet kold. Da jeg kiggede til dem den eftermiddag de klækkede, fandt jeg den liggende kold og livløs ved siden af hønen. Jeg tog den op i hånden, og forsøgte at varme den lidt, men troede faktisk, at den var død. Men så så jeg, at den sitrede den lidt med en ene vinge og var altså i live!
Hurtigt fik jeg skubbet den ind under den ene rugehøne. Efter nogle timer livede den op, og har det i dag fint.
De små kyllinger bliver store
De små kyllinger trivedes og voksede ret hurtigt fra små nuttede dunbolde, til store nuttede teenagehøns. Den ene var fra starten større end de to andre. Hans ben var kraftigere og ret tidligt fik han en lille kam. Der var ingen tvivl: det var en hanekylling. Han fik navnet Anton.
Anton voksede hurtigt de andre over hovedet, og i dag er han den fineste, strunke, stribede hane. Efter lidt øvelse galer han så fint, og har taget rollen som hønseflokkens beskytter på sig helt naturligt. Det har været så fint at se, hvordan han sørger for at samle flokken hvis der er fare på fære, og hvordan han hjælper hønerne med at finde mad. Han spiser altid sidst, og kalder, hvis han har fundet noget lækkert de kan spise. Han har heldigvis det blideste gemyt over for os mennesker.
De to andre kyllinger var høner, og sjovt nok overraskende ens, taget i betragtning af at de kom ud af æg i hver sin farve. De er begge mørke og stribede. Der er en lille forskel i deres farver på ryggen, som man skal kende dem godt for at kunne se, men den tydeligste forskel er, at Kaj har røde ørelapper og Fisen har hvide.
Og så begyndte de at lægge æg!
Nogen påstår, at farven på ørelapperne fortæller hvilken farve æg de lægger. Hvide lapper skulle betyde hvide/blå æg, og røde lapper skulle betyde brune æg. Så jeg var ret spændt på hvilken farve æg de to høner ville lægge.
Jeg kender ikke noget til deres mødre, men deres far er en Creme Legbar hane, dvs han bærer gener for rent blå æg. I og med at Kaj kom af et olivenæg, var det oplagt at hun ville lægge blå eller oliven æg, og Fisen, der kom af et beige æg, forventede jeg ville lægge beige æg, fordi jeg tænker at beige er dominerende.
Men det viste sig at de begge lægger olivenfarvede æg! De smukkeste af slagsen!
Nu vi har vores egen hane, er det jo oplagt at lave kyllinger selv, så næste gang en høne lægger sig skruk, får hun lov til at ruge endnu et kuld ud.
Hvis det lykkes, bliver det spændende hvilken farve æg vi kan få frem. Antons mor er en stribet skovhøne, og hans far Creme Legbar, dvs hans gener er halvt beige (skovhøne) og halvt blå (creme legbar), så hvis vi kan lave høner fra en af mørklæggerne eller vores grølæggere, kan det kun blive flotte farver. Det bliver spændende at se!
