Sædskifteplan for køkkenhaven 2024

Kalenderen siger januar 2024, så det er tid til at lægge sædskifteplan for køkkenhaven 2024. Jeg synes ellers lige det har været sommer, og det føles som alt for tidligt at lægge planer for næste sæson i køkkenhaven. Men det er altså nu.

Sædskifte betyder blot, at man skifter med at dyrke forskellige afgrøder i sine bede, så det ikke er det samme der dyrkes fra år til år. Oftest er det et rulllende skift, dvs at man blot rykker planen et bed hvert år, og efter 3-4 år er tilbage hvor man startede. Det er ikke helt sådan virkeligheden er blevet for mig.

Du kan se min plan for 2022 og 2023 her.

Det er ikke alle køkkenhave-eksperter, der mener, at det er nødvendig med sædskifte. Charles Dowding (kongen over no-dig gardening) har kørt forsøgsbede, hvor han har dyrket de samme afgrøder i en efterhånden lang række år, uden at udbyttet er ændret. Så man kan altså godt lade være, måske især hvis man kører gravefri køkkenhave.

Pointen i sædskifte skulle være at hjælpe med at forhindre sygdomme og skadedyr i at sprede sig, og modvirke jordtræthed, hvis den samme afgrøde trækker på de samme næringstoffer år efter år.

Jeg bruger ‘livrem og sele’-metoden og roterer, selvom jeg dyrker gravefrit. Jeg har jo plads nok, og det skader nok heller ikke at rotere, selvom man ikke nødvendigvis skal.

Sædskifteplan for køkkenhaven 2024

Min køkkenhave er delt i 3 områder:

Køkkenhaven i 2023. Ærte/bønnestativerne fungerede fint, indtil det begyndte at blæse…
  1. Bed med flerårige afgrøder (fritaget for rotation)
  2. Den ‘gamle’ køkkenhave (haven)
  3. Den nye køkkenhave (marken)

Del 1: Det første bed oppe i haven er helt fri for rotation. Her står de flerårige afgrøder, der bare skal have lov til at gro i fred. Her har jeg asparges, rabarber, løvstikke, bronze fennikel og artiskokker. Bedet er 120 cm bredt og ca 8 meter langt. Jeg lægger i år også et bed med jorskokker ude i forbindelse med del 3, som reelt bliver et flerårigt bed. Min erfaring med jordskokker er, at når først de er der, bliver de der.

Del 2: Den gamle køkkenhave består af 5 bede, som er dem jeg anlage som de første tilbage i 2022. De er alle 120 cm brede og ca 9 meter lange. De er udsat for høns, dvs i år vil jeg undgå at dyrke afgrøder som er følsomme over for høns der spiser skud (ærter) eller selve planten (salat).

Del 3: Den nye køkkenhave er anlagt ude på det, der tidligere var mark. Der er i år 7 bede, der alle er 100 cm brede og 10 meter lange. Her kan jeg dyrke uden hønsene blander sig, da der er dyrehegn om hele markstykket for at beskytte den nyanlagte skov.

Plan for del 2: Den gamle køkkenhave

AfgrødeBed i 2023Bed i 2024
Porrer, knoldselleri24
Lette kål (spidskål, glaskål). Fennikel35
Squash. Jordbær 2. år51
Squash. Blegselleri42
Hvidløg og rødbeder. Jordbær 1. år13
Jeg fik lavet noget rod i efteråret, ved at sætte vinterporrer i bed 2, hvor der skulle have været plantet 1. års jordbær. Så nu er jordbærene flyttet et hak. Knoldselleri og blegselleri var forsøgsafgrøde ude på marken i 2023. De lykkedes rigtig fint, så de kommer op i haven i 2024.

Plan for del 3: Den nye køkkenhave

Primære afgrødesekundær afgrødeBed i 2023Bed i 2024
Ærter og bønner. SalatSene ærter. Sen salat49
Kartofler, tidlige. HestebønnerGræskar710
Kartofler, diverse. Hestebønner811
Kartofler, sene. Hestebønner. Grønkål912
Løg og gulerødder.Grønkål213
Rosenkål, grønkål, hvidkål, rødkål107
Broccoli, spidskål, blomkålGrønkål118
i 2023 lavede jeg en ‘kø’ af kålplanter, som jeg satte ud, når der var huller i bedene. Det var en god success. Vi spiser ret meget grønkål om vinteren, så i 2024 laver jeg en grønkåls-kø, som jeg vil fylde på kartofflebedene, når kartoflerne er høstet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *