Hvordan går man fra parklignende græsplænehave til cottagestyle blomsterhave? Jeg ved det ikke helt, men jeg vil gerne prøve. Det er min drøm at få bygget en have, der er frodig og fyldt med blomster. Den skal have rum, så man kan gå på opdagelse og blive lidt væk. Der skal være blomster, der vælter ud over gangarealerne og farver overalt.
Der var næsten ingen blomster i haven på Bredemaj da vi overtog. En tidligere ejer havde ikke mod på store staudebede, og havde lavet den gamle bondehave om til græsplæne. Læssevis af stauder og roser blev i følge naboerne kørt på genbrugspladsen.
Vi startede derfor på næsten bar bund. Det skal dog ikke være hele den store have, der skal lægges om til blomsterhave. Kun stykket foran huset, der hvor der tidligere også var prydhave.
Træet, der blev fældet
I midten af stykket stod et kæmpe stort gammelt nåletræ. På de gamle overflyvningsbilleder fra 1938, kan man se træet, så det har stået der længe.
Træet var med årene blevet kæmpestort. Ikke vildt højt, men 10-20 meter bredt, og med en tung, sort skygge. Det fyldte hele den del af haven, og skyggede ovenikøbet for lyset ind i stuen. Jorden under det, var blevet til tør, hård skovbund af alle de nåle, der har drysset ned gennem årene.
Vi hyrede et par mand til at fælde det og fræse roden op. Samtidig skar de alle grene til flis, som jeg bruger på gangene i køkkenhaven.
Da træet var fældet, talte jeg årringene. Træet var 130 år gammelt da vi fældede det. Det skærer i hjertet at fælde et så gammelt træ, men det skulle til. Alting har sin tid. Nåletræers tid er korte i min have og det er en helt anden lys have vi har fået ud af det.
Plan over blomsterhaven
Mens de fældede træet, lagde jeg en plan. For hvordan omdanner man græsplæne og sur jord, til en frodig, blomstrende cottagehave? Jeg vil i første omgang forsøge selv. Det bliver noget plante-tetris og en masse eksperimenter med at danne rum i haven.
Planen er tænkt i cirkler og linjer. I midten, hvor nåletræet stod, er plantet en rose i et cirkulært bed. Om denne cirkel er tegnet en ny, større cirkel, der afgrænser et bredt græsareal, og er indersiderne på tre store bede omkring midten.
På tværs gennem cirklen går en åben linje fra bænken under blommetræet, til pavillonen, så man kan sidde bænken og se rosen i midten, og marken på den anden side af huset. Eller man kan sidde i stuen og kigge ned til bænken bag rosen.
De tre store bede, er bagtil afgrænset af enten cirkler med midte i bænk eller den anden flagstang, eller lige linjer, der flugter med huset. Det er lettest at se på tegningen – der dog ikke er helt præcis.
Drivhuset er ikke med på tegningen. Det står til venstre, op mod indkørslen. Det er ikke med, fordi det enten skal flyttes eller helt nedlægges. Indtil videre får det lov til at blive stående, og jeg anlægger til en start kun de bede der ligger rundt om.
Jeg har valgt at kante bedene med marksten, fordi det falder meget godt i tråd med, at vi jo er en landejendom, og markstenene er en naturlig del på en bondegård.
Rosenbedet i midten
Det første bed, der blev anlagt, var det runde bed med rosen i midten. Det er lagt næsten samme sted hvor roden af det gamle nåletræ var blevet fræset væk, så jorden var en uskøn blanding af savsmuld, rodfræs og dårlig jord. Jeg gravede derfor et dybt hul, og erstattede jorden med god, næringsrig muldjord.
Rosen jeg har plantet er en Papi Delbard klatrerose. Den bliver 3-4 meter høj og blomstrer uafbrudt fra maj til frosten sætter ind. Senere på sæsonen, satte jeg et højt metalstativ omkring rosen, så den kan vælde ud over som en fontæne, når den bliver stor nok.
Udgravning af bede
I de tre store bede rundt om midten, valgte jeg at grave græstørvene af. En anden metode kunne have været at lægge pap eller plast på, og lade græsset dø af sig selv. Det ville bare tage for lang tid, i forhold til, at jeg sådan længtes efter blomster. Den næste opgave, var derfor at begynde at grave tørv af og lægge sten ud omkring bedene. Jeg tog bed for bed, hen over sommeren. Det var en varm sommer, så det blev taget i små bidder og planter blev sat, når der var plads.
Der er pudsigt nok to fundamenter til flagstænger i haven, og spøjst nok står de med ganske få meters mellemrum. Den ene stod skjult under det gamle træ, det andet står mellem drivhus og tørrestativ.
Man burde måske få dem fjernet, nu de alligevel ikke skal i brug. Men i stedet for at bruge krudt på at grave op, har jeg integreret dem begge i planen. Det ene indgår som højt element i det første bed, det andet er centrum for en cirkel.
Ved flagstangen i bedet, har jeg sat en klematis. Det er en Montana, så jeg tænker allerede nu, at den skal flyttes til et sted, hvor den får mere plads at boltre sig på.
Der må være en pergola
Ideen er jo at skabe rum i haven, så derfor har vi sat en pergola op mellem to af de store bede. Den skal virke som en port mellem det lidt mørke område ved tørrestativet og ud i lyset til center-rosen. Pergolaen malede vi med sort træbeskyttelse. Der er sat tre roser op af stolperne, men de er jo selvfølgelig stadig ret små.
Spejlbassin
Det sidste vi anlagde, var spejlbassinet op mod køkkenet. Der stod oprindeligt en tæt, høj elefantgræs, som nogen havde glemt hjemme i 80’erne.
Jeg har hørt beretninger om, at det er svært at fjerne en sådan klump, og at nogle er tyet til at sprænge den væk. Det gik dog meget godt her.
Jeg plantede to dele af dem over i de nye bede, hvor de kan skabe en mur mod bænken. Lidt af det blev sat inde under det gamle pæretræ og resten endte på komposten.
I hullet har vi sat et stort spejlebassin. Det er 120 cm i diameter og kantet med lidt marksten og så fuglefoderhuset, som jeg kan se inde fra spisebordet i køkkenet.
Planter
Der er sat en del planter i bedene allerede. Nogle er købt eller foræret, nogle er aflæggere og mange er sået fra frø jeg har samlet i tidligere haver. Nu venter jeg så bare pår at det hele gror til, så jeg kan begynde at optimere hvilke planter, der skal være hvor, og lege med forskelle i højde og dybde, så jeg får de rum, der skal til.
