Den lækreste, lette bønnecreme

Jeg laver den lækreste bønnecreme af store bønner. Den kan bruges som dip eller som spread eller bare tilbehør til en ret.

Da jeg høstede alle de smukke store bønner i efteråret, spekulerede jeg over, hvad man dog kunne bruge dem til. Chili con carne er jo lækkert, og mange af de typer bønner jeg har dyrket er fine i en gryderet. Så prøvede jeg at koge en håndfuld forskellige bønner, for at se om de var gode i salat. Det er de fleste af dem, men både til til en salat og i en gryderet er de mindre bønner bedst – de store kan være lidt en mundfuld at tygge på.

De store bønner koger let ud, så det var oplagt at prøve at lave en bønnecreme.

Jeg har eksperimenteret mig frem til denne opskrift. Hovedprincippet er ret enkelt: bønnerne lægges i blød, koges og blendes med citronsaft, salt, olivenolie og hvidløg. Cremen bliver blød og lækker og smager helt vidunderligt.

Du skal bruge

  • 200 g tørrede store bønner eller en dåse bønner, f.eks hvide bønner
  • evt salvie
  • Saften fra 1/2 citron
  • 1 dl olivenolie
  • 1 lille fed hvidløg
  • evt krydderurter
Lækreste bønnecreme, rørt med olivenolie, citron, lidt salt og hvidløg

Sådan gør du

  • De tørrede bønner lægges i blød natten over. Vandet kasseres, og de koges i ca 1 time i letsaltet vand. Tilsæt et par blade salvie eller anden krydderurt til kogevandet.
  • Bønnerne køles af og vandet hældes fra. Hvis du bruger bønner fra dåse, så start her.
  • Hælde bønner, olivenolie, citronsaft og presses hvisløg i en blender, og blend det hele til en ensartet masse.
  • Smages til med salt og evt peber

Variationer

Hvis du udelader hvidløg, bliver cremen mere mild. Tilsvarende kan du tilsætte lidt chili eller spidskommen for en dybere smag. Persille er også godt til at krydre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *