I april var det ét år siden skoven på Bredemaj blev plantet. Status er, at skoven har det godt. Mange træer er allerede vokset mig over hovedet, og man begynder at kunne se den på afstand. Der er enkelt træer der ikke har klaret det, men det er ganske få og ikke noget, der har betydning for skovens tæthed.
Det har været udfordrende vejr
Vejrmæssigt har det været et udfordrende år for den lille nyplantede skov, så det er imponerende hvor flot den står. De første to måneder efter den blev plantet var der tørke. Det regnede først i juni, men alligevel sprang træerne ud og groede fint. Det skyldes uden tvivl den tunge lerjord, der er god til at holde på vandet, og at de var blevet sat ret dybt.
Efteråret og vinteren regnede derimod væk. Dele af skoven stod længe under vand, og i perioder var vandet frosset til. Alle træer i de områder er kommet så fint her til foråret.
Det er helt sikkert vejrlig som vi skal vænne os til, så det er meget betryggende at skoven har klaret skærene uden synlige problemer.
Nu med nåletræer
Skoven er designet uden nåletræer af æstetiske grunde. Sidenhen har jeg lært, at nåletræer er gode for småfugle at gemme sig i om vinteren, så med tanke på småfuglene var det nok en lille fejl.
I efteråret 2023 satte jeg en lille samling juletræer i modsatte side af engen. De er udelukkende til vores eget brug og kun for sjov. Jeg havde købte i alt 50 små træer, og satte 10 af dem oppe i skoven, hvor der var træer, der var gået ud. Så nu er der en lille bitte nåletræs-lund i skoven og småfuglene har noget at gemme sig i til vinter.
Der er luget mekanisk
Skoven er blevet luget mekanisk, så vi kunne undgå sprøjtning. Det sker ved, at en lille traktor harver mellem rækkerne. Det er ikke helt så effektivt som sprøjtning, for der luges dermed kun mellem rækkerne og ikke mellem de enkelte træer. Samtidig bliver jorden mellem rækkerne (selvfølgelig) kørt op, hver gang der harves. Det giver en meget ujævn skovbund, med små højdedrag hvor træerne står. Men det må være sådan, for vi kan ikke lide tanken om at sprøjte ukrudtet væk.
Den indespærrede hare
Og så er der haren.
Da hegnet blev sat, blev en hare spærret inde i skoven. I vinter, da der var sne, var jeg hele vejen rundt langs hegnet, for at finde ud af hvor den kom ind. Jeg fulgte også dens spor rundt på grunden, for at se hvor de endte. Det var intet hul i eller under hegnet, og intet spor der pegede på, at den kom ind udefra. Så den har været lukket inde nu i et år.
Den har masser mad, men det er da lidt synd at den ikke kan komme ud. Jeg overvejer om man kan fange den i en fælde og slippe den fri uden for hegnet. Det ville være bedst for haren og for den del af køkkenhaven, der ligger inde for hegnet.
Fortsættelse følger.
