2022 var året hvor vi for alvor fik køkkenhave på Bredemaj. Køkkenhaven blev anlagt i efteråret 2021 og taget i brug så snart jorden var varm nok i foråret.
Den er anlagt som gravefri køkkenhave, og plantet efter en rotationsplan, med et permanent bærbuskebed i enden. Ud over køkkenhaven har vi også taget drivhuset i brug i år. Lad os starte med at se på, hvordan det er gået i drivhuset.
Drivhuset
I drivhuset har der primært været tomater, chili og agurker. Alle tre dele med fin succes. Det jeg dog ret hurtigt opdagede var, at den ene side af drivhuset ligger så meget i skygge, at det har påvirket planterne. Træerne i krattet bag drivhuset har sikkert fået lov til at vokse vildt i mange år, og nu skygger de altså for meget.
En af de store gamechangere var den siveslange jeg lagde ind mellem planterne i løbet af sommeren. Det er en kæmpe hjælp, at blot kunne tænde for vandet og lade det løbe en times tid, mens jeg ordnede andre ting.
Jeg plantede 8 tomatsorter fordelt på ca. 20 planter, og har høstet nok til 43 glas henkogte tomater og tomatsovs / passato. Det tror jeg er rigeligt til vores forbrug hen over vinteren. Læs mere om tomaterne her.
De tre agurkeplanter jeg satte, gav passende mængde agurker til vores behov. Den sort jeg havde valgt (Markedmore70) gav ret små agurker med hård, lidt bitter skræl. Jeg må tilstå, at det var en smule irriterende, at de skulle skrælles. Den slags er charmerende når vi er i Italien, men til næste år skal vi også have en mere almindelig sort. Læs mere om agurkerne her.
Mellem agurker og tomater, satte jeg chili og basilikum. På solsiden trivedes begge dele fint, knap så godt på skyggesiden.
Hvad har jeg lært i drivhuset?
Jeg havde plantet tomaterne for tæt i drivhuset. Samtidig får ene side af drivhuset som nævnt for lidt sol, pga. høje træer bag drivhuset, så planterne på den side trivedes ikke optimalt. Hvis jeg tager en sæson mere i drivhuset, skal jeg have sat planterne mindre tæt, og færre på den skyggefulde side. Jeg pønser dog på at erstatte drivhuset med en større polytunnel omme på marken. Uanset hvad skal jeg have bundet tomaterne bedre op. Vi har sådan nogle lange metalspiraler, der kan hænge den fra loftet. Dem er jeg ikke stor fan af, især fordi de er bøjede og svære at styre.
Agurkerne kan jeg vente med at forspire til primo april, hvis det er et koldt forår. Tre planter dækker fint vores behov.
Køkkenhaven
Det har været en kæmpe fornøjelse at hen over sommeren gå en lille tur rundt hver morgen med en kurv og høste det, der var klar. Igennem en længere periode kom jeg tilbage med en fyldt kurv hver dag. Det tykke lag kompost jeg lagde på bedene i køkkenhaven i efteråret sidste år, har helt sikkert gjort en kæmpe forskel.
De største succeser har været squash, butternut squash og bønner. Knap så festligt har det været med blandt andet jordbær, løg og kartofler.
Det, der gik godt
Succeserne først: Squash har jeg altid haft let ved at dyrke. I den gamle have havde jeg som regel to planter i det ene højbed, men her kunne jeg jo brede mig, og plantede 7 planter. Det var en sommerdrøm i squash! Hver dag hentede jeg 3-5 squash ind, og var det ikke for venlige mennesker, der handlede i min vejbod, og hønsene der gladeligt guffede dem, der var blevet lidt bløde, så var vi druknet i squash.
7 squashplanter er alt for meget til en lille husstand, men jeg kommer til at gøre det igen til næste år!
Jeg havde kun sat én butternut squash plante, men den gode kompost må have gjort sin ting, for dén ene plante gav 31 butternut squash! Vi løber ikke tør for butternut foreløbig!
Græskar er sjove at dyrke, fordi de bliver så vilde, når alt andet er ved at takke af. Alene derfor tror jeg, at jeg prøver igen til næste år – men de kommer nok ud på marken i stedet for at brede sig i køkkenhaven.
Temaet frodighed går igen med bønnerne. Jeg er kæmpe fan af klatrebønner, og de to typer jeg havde i år skuffede da heller ikke. Der var lidt længe om at komme i gang, men da de endelig gjorde, kunne jeg fylde en lille kurv med lækre bønner hver dag. Mange spiste vi med det samme og endnu flere endte i fryseren efter en blanchering.
Det, der ikke gik så godt
En overordnet ting, jeg har fortrudt, har været bedenes bredde. Jeg var grådig og valgte at lave bede der var 120 cm bredde. Jo mere jord at dyrke på, jo bedre, var tanken. Problemet med 120 cm er, at jeg har for korte ben til at skræve hen over, og at jeg ikke kan nå hele bredden med hænderne, når jeg sidder på hug ved bedet. En smule upraktisk. Jeg lader dem være som de er nu, men de nye bede, som jeg vil anlægge ude på marken, bliver kun 100 cm brede.
Den største faktor til, at noget af selve dyrkningen gik skidt, har uden tvivl være fugle. Både egne høns og diverse sultne solsorte og andre vilde kræ. Begge hold havde en fest med at rode op i mine bede, og først sent fandt jeg på at dække bedene til med kålnet eller filtdug, blot for at holde kræene ude.
De har rasereret mine nyplantede løg, ærter, bønner, jordbærrene, mine stakkels broccoli og sikkert mere jeg lykkeligt har glemt. Det var virkelig irriterende! Hønsene kunne jeg selvfølgelig have holdt ude, ved at sætte et højt hegn rundt om køkkenhaven – eller holde dem inde i deres hønsegård. Det sidste vil jeg ikke byde dem, og et hegn vil både være skæmmende for udsigten fra kontoret og lidt en udskrivning.
Jeg tror, jeg høstede sammenlagt 6 jordbær. Det var gamle planter fra en balje, og de blev sat lidt dumt, i et for tyndt lag kompost. Og så det med hønsene. Jeg havde dog ikke forventet mere, så skuffelsen var til at overse.
Værre var det med løgene. Primære årsag til at det gik galt ligger i at fuglene fik raseret bedene, og ja, det var skuffende at sætte 60 klynger á 4-5 løg, og så høste 10-15 stk bitte små løg. Det kan kun blive bedre til næste år.
Kartoflerne gik egentlig fint, men jeg var ikke opmærksom på at det tørre forår spillede så stor en rolle, så jeg fik vandet for lidt. Da de så endelig fik det vand, der skulle til, sprækkede mange af kartoflerne. Det var især solist kartoflerne der blev mærkelige. Så fornøjelsen ved de første lækre kartofler udeblev lidt. Belinda og Sava har givet en udmærket høst, som vi stadig spiser af.
Hvad gør jeg til næste år?
Den største ændring er, at jeg laver flere bede, ude på marken. Marken har været forpagtet bort indtil dette efterår, og til foråret bliver der plantet skov på to tredjedel af den. Resten bliver en blanding af eng, måske en sø, lidt blomstermark og så flere bede.
Kartoflerne og den pladskrævende kål kommer ud i de nye bede, så jeg har opdateret rotationsplanen til ikke at indeholde kartofler. Jeg overvejer stadig om jeg skal have et par rækker tidlige kartofler inde i køkkenhaven, eller om det hele skal ud.
Det sidste bed op mod bærbuskebedet, hvor der står asparges i den ene ende, bliver helt permanent bed. Jeg har flyttet to rabarber over fra et andet sted i haven, og tænker at der skal stå løvstikke og måske artiskokker i resten.
For de enkelte afgrøder justerer jeg ind i forhold til de erfaringer jeg har gjort mig i år. Jeg skal for eksempel ikke have pastinakker, have mere persille og mange flere løg.
Du kan læse mere om de enkelte afgrøder i disse indlæg:
Agurker, kartofler, kål, ærter og bønner, squash og græskar, rødbeder og pastinak, løg og porrer, gulerødder og salat og krydderurter.
I punktform hvad jeg har lært af mit første år med stor køkkenhave:
- Kartofler: Færre solist, flere Belinda og Sava – eller en helt anden sort
- Vent med at lægge kartoflerne til jorden er over 8 grader.
- Husk at hyppe om kartoflerne
- Mere broccoli, flere løg og mere persille
- Vær omhyggelig med kålnettet så kålsommerfuglene ikke slipper ind
- Forspir og udplant af flere omgange (f.eks spidskål)
- Dyrk både tidlige og sene sorter af kål
- Stativer til høje ærter og bønner skal være trebenede og stabile
- Sæt planterne inde i bedet og ikke i kanten
- Dæk til for fuglene med net eller filtdug
- Vær omhyggelig med skiltning og adskil sommer og vintergulerødder
