Vi har anlagt et krydderurtebed ved den lille terrasse lige ude foran køkkenet, så når vi skal bruge dem, kan vi lige smutte ud og let kan hente krudderurter ind til madlavningen.
Hvor vi har valgt at anlægge køkkenhaven et godt stykke fra køkkenet, var der ingen tvivl om, at krydderurterne skulle være lige ved hånden, når vi lavede mad. I hjørnet foran køkkenet var en trekantet træterrasse, der på langsiden var adskilt fra græsplænen, med en bræmme lidt kedelige, lyserøde roser. I øvrigt de eneste roser, der var i hele haven – og bortset fra klematis, de eneste blomster.
Det var her, vi besluttede, at der i stedet, skulle være en lille stribe højbede, hvor de mest anvendte krydderurter skulle gro. Et krydderurtebed.
Højbedene er 1,20 m lange stålrammer fra Zinkbakken, der er blevet fint rustrøde efter kort tid.
Men først skulle roserne væk. Det kan måske syntes lidt drastisk, at fjerne de eneste roser i hele haven, men de blev ikke smidt på komposten, blot placeret andre steder i haven. Jeg gravede 4-5 planter op. En enkelt overlevede ikke flytningen og en anden forærede jeg til en venindes altanhave i Brønshøj. Tre roser fik lov til at stå, fordi de stod så højbedene lige kunne klemmes ind foran, eller for enden af bedet. De to buksbombuske for enden, lod jeg også stå.
Det viste sig, at der i jorden omkring roserne, lå en stribe brosten, der nok har været brugt i de tidligere bede. De var godt dækket af jord og græs. Dem har jeg siden brugt til at kante bedene ved den store terrasse.
Under højbedene satte jeg nogle gamle herregårdssten for at rette af. Jeg lagde dem i water, men sørgede ikke for at lægge grus under, som kunne stabilisere. Det skulle vise sig at være dumt, og i den følgende vinter, har jeg haft et af højbedene oppe, så jeg kunne stabilisere det med grus.
I bedene er der fyldt græstørv i bunden toppet med et tykt lag fin plantemuld. Ved græstkanten har jeg sat store marksten, for at skjule overgangen til græsplænen.
I det første bed er der udelukkende timian. Timian er en af de krydderurter vi bruger allermest, så den skal der være nok af.
I bed nr. to er der rosmarin, oregano og en salvie. Jeg plantede først også en ananassalvie, som jeg lod mig lokke af på planteskolen. Den har en meget kraftig vækst, så efter nogle måneder, blev den flyttet over i et af staudebedene, hvor den også kvitterede med smukke lilla blomster hen på sensommeren. Vi fik dog aldrig brugt den i madlavningen.
I det sidste bed blev der sat persille og purløg. Persillen viste sig at være alt for lidt, og der blev fyldt op med købe-persille i løbet af sommeren.
I en krukke ved siden af højbedene satte jeg løvstikke. Den trivedes ikke super godt i krukke, så den er sidenhen blevet flyttet om i køkkenhaven.
At sætte krydderurterne så tæt ved køkkenet er en ubetinget succes. Det har været en fornøjelse at kunne trippe ud på terrassen og plukke dejlige duftende krydderurter og bruge dem direkte i maden. Jeg har lavet en opsummering af det første år i krydderurtebedet, som du kan læse her.
