Gulerødder og salat

– en status over 2022

Mit gulerodseventyr er lidt rodet. Jeg fik ikke markeret dem godt nok da de blev sået, så jeg kunne ikke skelne mellem vinter- og sommer-gulerødderne.

Til gengæld blev bedet rodet op at fugle, så hvis frøene var adskilt til en start, så blev de da rodet godt sammen der. Ren elendighed. Som nævnt under afsnittet om løg, lavede jeg en sammenplantning af løg og gulerødder. Det endte med et ret rodet udtryk, med løg der væltede rundt og gulerødder, der forlængst havde forladt deres rækker.

Men der kom rent faktisk grøntsager ud af det, så det lykkedes da trods alt.

Selvom mine bede er gravefri førsteårs-bede, dvs. jo anlagt direkte oven på gammel græsplæne, så blev langt de fleste gulerødder lange og lige, og ikke som jeg har set det andre steder, fler-rodede og bøjede.

Jeg såede et friskt hold vintergulerødder efter første høst. Dem høster vi af nu, og denne gang var de dækket til fra starten, så de står på fine rækker og er blevet super flotte.

De sorter jeg har dyrket, er vintergulerødder Dolciva og sommergulerødder Milan. Jeg kan af gode grunde ikke bedømme hvordan de hver især har været.

Salat

Det vigtigste, når det kommer til dyrkning af salat er tålmodighed og vedholdenhed. Jeg synes salat er noget af det, der tager længst til at få til at spire. Når det så endelig er spiret, så tager det virkelig lang tid at blive til mere end små prut-planter.

Til gengæld, når de så er blevet store nok til udplantning, så gror de sig store og flotte på forbløffende kort tid.

Mit trick med salat er, at så nye hold ca. hver eller hver anden uge. Det betyder, at der hele tiden er planter på vej, så jeg kan fylde huller ud i både køkkenhave og drivhus. Så gør det heller ikke helt så meget, når nogle af dem bliver kørt over af en snegl.

Jeg satte de første planter i drivhuset inden tomaterne var klar til at komme derud, og kunne høste dem som pluksalat allerede i slutningen af maj.

Af de forskellige sorter jeg har dyrket i år, har det primært være Iceberg Saladin der har lykkedes. Den er let at dyrke, og giver store sprøde hoveder. De andre sorter havde jeg kun gamle frø af, så spiredygtigheden har været lidt svingende og udbyttet er ikke værd at nævne her


Det jeg har lært:

  • Det har virket fint at så gulerødder af flere omgange.
  • Marker hvilke frø, der sås hvor
  • Dæk til for fuglene

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *