Det har været et godt køkkenhave-år. Jeg lærer stadig og der er masser justeringer jeg kan lave fremover, men det har fungeret bedre end de tidligere år. Andre har været svært plaget af snegle, men heldigvis er her ganske få dræbersnegle, og jeg har kun været lidt plaget at de små agersnegle. De så sig til gengæld lune på mine blomkål, så selv om det lykkedes mig at dyrke 2-3 ret fine blomkål, så fik de små sultne typer, rapset sig hen over overfladen og efterlod blomkålen i en ikke helt så appetitlig tilstand.
Men ud over det, så har året været rigtig fint. Der har været ting, der er lykkedes over alt forventning og ting jeg stadig skal lære helt.
Masser plads og en vellykket plantekø
Jeg er oppe på 14 bede i alt nu. 6 oppe ved huset, der er 1.2 m brede og ca. 9 m lange, og 8 ude på engen, der alle er 90 cm brede og 10 meter lange. Dvs. i alt har jeg ca. 135 kvm køkkenhave (uden stierne mellem). De to på engen er nye i år.
Alle bede fik et tykt lag købe-kompost i november-december, og det har virkelig betalt sig. Jorden er stadig hård ler under komposten, men med min nye bredgreb, kan jeg løsne jorden uden at skulle vende den helt. Det håber jeg betaler sig.
Der har været godt flow med plantekø, men det kan stadig godt optimeres. Jeg kan godt så mere i juli, og jeg synes at jeg løb for tidlig tør for grønne bønner. Men kålen i køen har passet så fint. Lige inden frosten kom, høstede jeg de sidste 3-4 spidskål og en enkelt broccoli, og der står adskillige grønkål tilbage. Så vi kommer ikke til at løbe tør for kål hen over vinteren.
Der har været lidt meget ukrudt, især sidst på sæsonen, hvor jorden har været vendt rundt under høst. Derfor arbejder jeg nu på at lægge frisk flis på gangene, og lægger igen et tykt lag købekompost på bedene.
Hvad har været den største fornøjelse?
Bønnestativerne. Uden tvivl. Jeg er svært glad for stangbønner, pralbønner og også de høje ærter. Alle tre afgrøder kræver et ca. 2 meter højt stativ, der kan holde til læsset. Især i blæsevejr har jeg bitter erfaring med at stativerne skal være ret solide. Så efter de to første år, med mere eller mindre vakkelvorne stativer og bønner, der lå hen over jorden efter hver blæsevejr, har jeg i det tidlige forår bygget tre godt solide stativer af kraftige hasselgrene. Grenene er skruet sammen og stivet af med hegnstråd på skrå. Og det holder. Kæmpe succes! Stativerne er gravet 10-20 cm ned, og kun det ene vippede en ganske lille smule i en kraftig storm.
Årets største positive overraskelse
Den største positive overraskelse må bestemt være de tidlige kartofter i polytunnelen. Den 25. februar lagde jeg 5 kg kartofler af sorten Elfe ud i den kolde kompost. Kartoflerne var lagt til forspiring i fyrrummet straks jeg fik dem i starten af februar, så de havde nået at få fine spirer.
D. 7. maj kunne jeg grave de første, lækre nye kartofler op. De smagte simpelthen fantastisk!
Jeg havde desværre ikke havde vandet nok, så det var ikke alle planter der var klar så tidligt. Det er en læring til næste år: kartoflerne i polytunnelen skal have rigelig vand.
Kunsten ved at sætte kartofler i drivhuset er, at kartoflerne skal være høstet til maj, når tomaterne skal plantes derud. Derfor blev jeg nødt til at fjerne kartoffelplanterne, inden kartoflerne var klar. Jeg nænnede ikke at smide alle de gode planter på komposten, og satte i stedet en række af de opgravede langs drivhuset. Jeg forventede ikke at de overlevede, men det gjorde de faktisk. De groede videre, og jeg fik høstet 3-4 kg kartofler fra dem senere. Nu ved jeg så, at jeg rent faktisk har plads til en række tidlige kartofler langs drivhuset.
Det jeg tager med til næste år er, at den ene række inde i drivhuset skal være Solist, som er tidligere end Elfe. Jeg synes Elfe smager langt bedre end Solist, men det nytter jo ikke, hvis de ikke når at blive klar.
Årets største succes
Tomater. Efter det nærmest katastrofale tomat-år sidste år, brugte jeg en del tid på at forberede jorden ude i drivhuset. Og det lykkedes! I år, hr været det bedste tomat år i min tid på Bredemaj. Vi har høstet virkelig mange tomater. Jeg havde ca. 80 planter, og det er måske lidt i overkanten. Men en del er solgt i vejboden og en stor del er henkogt eller kogt til tomatsauce. Jeg har i år lavet 167 glas med tomater i forskellig form! Det er mere end vi selv kan spise, men så er der gaver til udeboende børn, lidt til vejboden og til familie og venner.
Årets største fiasko
Blegselleri. Det blev nogle fint kraftige planter, men bladene var smalle og smagen for skarp. Jeg tror de var blevet bedre, hvis jeg havde vandet dem mere, men sådan blev det ikke. Jeg overvejer kraftigt om jeg orker forsøge igen. Jeg er ellers selv ret glad for blegselleri, men når selv hønsene ikke gider æde det, så er der lidt for lang vej hjem.
Årets største darling
Grønne tomater. Som nævnt har det været et virkelig godt tomat-år. Sidste år opdagede jeg desværre en lille hage ved alle mine tomater: jeg er blevet allergisk over for røde tomater. Det er simpelthen så træls, men jeg opdagede, at det kun er netop de røde jeg ikke kan tåle, så jeg har i år dyrket tre forskellige tomater, der modner grønt op (ud over alle de røde, gule og blå), og dem kan jeg tåle! Og så smager de også fantastisk – og synet af en grøn tomatsalat ret fint.
Årets nye grøntsager – og hvordan er det gået med dem
Jeg har kun forsøgt mig med to nye typer grøntsager i år: Aubergine og Lollandske rosiner. Rosinerne – der er en tørreært – havde jeg byttet mig til sidste år. Jeg havde derfor kun en lille håndfuld, og udbyttet er derefter. Jeg har nok til to gange gryderet, men er ikke nået til at bruge dem endnu. De ser lovende ud og de var lette at dyrke, med et flot udbytte pr plante.
Auberginerne var jeg også ret spændt på. Jeg havde ingen ide om hvordan planten ser ud, hvor høje og brede de blev og hvordan en aubergine udvikler sig. Jeg satte 6 planter i alt, fordelt på tre sorter: en hvid (Bianca Tonda), og to bordeaux (Luiza og Meronda). Auberginer er sjove at dyrke! Udbyttet er ikke super højt, men 6 planter passede fint til vores temperament, og især den hvide og den bordeaux Luiza var super lækre. Dem finder jeg bestemt plads til igen til næste år – men nok kun de to varianter.
Hvordan gik det i polytunnelen?
Der er kommer markant bedre styr på jorden i polytunnelen i år, efter sidste års miserable omgang. Jeg gravede dybe huller til tomaterne, og lagde en lille næringspakke i form af uld, bananskræl og en håndfuld ren kompost ned i hullet før jeg plantede dem. Det har bestemt betalt sig, og min tomater stod flot fra starten til de blev pillet ned i starten af november.
Jeg kan nok godt nøjes med færre tomatplanter til næste år, og skal være opmærksom på at tunnelen har en solside og en ’knap så meget sol’-side. Den smukke blåsorte tomat, Indigo Rose, kom ved en tilfældighed til at stå i skyggesiden, og da den i forvejen er langsom til at modne, hjalp det ikke, at den fik mindre direkte sol. Den kommer om i solsiden til næste år. Samtidig undervurderede jeg størrelsen på tomatplanterne og satte chilierne mellem dem. Det går ikke, når tomaterne trives. Så til næste år, skal der være plads til chili i solsiden også.
Så alt i alt
Køkkenhave-året 2024 har været super fint. Vi har været mere end selvforsynende med en lang række grøntsager – mange flere end jeg har nævnt her. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg vil prøve at lave nye fejl og gentage mine succeser!
Hvis du synes den her opsummering var sjov, kan det være du også vil læse mine opsummeringer fra 2023 og 2022.
