Tusind egetræer

Den 20. april 2023 blev skoven på Bredemaj født. Det tog små 7 timer at plante 8.000 træer på de 2 knap hektar, som skoven breder sig over.

Dyrehegn om skoven

Før skoven kunne plantes, skulle markstykket gøres klar. For at sikre de små træer mod at blive gnavet ned af rådyr og sultne harer, er der i vinter sat et 180 cm højt dyrehegn hele vejen rundt om markstykket. Når træerne er store nok, bliver hegnet pillet ned igen, så dyrelivet kan komme ind og bo i skoven, men indtil da, vil det kun være fugle og smådyr, der kan komme ind.

Hegnet blev sat af to rutinerede mænd, der på én arbejdsdag, fik sat de knap 900 meter hegn. Den ene fortalte, at han har sat hegn de sidste 15 år, så han vidste godt hvordan sådan et skulle stå.

For at vi kan komme ind og ud af skoven, er der sat en låge i det gamle hul vi har til marken.

Der blev say dyrehegn om skoven, så rådyr og sultne harer ikke kan komme ind og æde de små træer
Man kommer ind i skoven via denne fald-låge.

Jorden gøres klar

For at gøre jorden helt klar til at plante, skulle jorden harves med en såkaldt rotorharve. Inden da, var den pløjet og harvet i efteråret, da Kurt (landmanden der forpagtede jorden før) høstede sin hvede. Men nu skulle den så også harves med rotorharve. En rotorharve – har jeg lært nu – er en harve der består af en cylinder, der ikke går dybt, men løsner jorden i overfladen. Det betød, at jorden blev løs og nem at arbejde med for planteholdet.

Vi ligger ikke inde med hverken traktor eller harve, så vi fik Jørgen fra den lokale maskinstation, til at harve marken for os. Han kom en tirsdag, i høj sol, og kørte hen over marken på et par timer. Men før han kunne komme til, måtte vi lave plads til at hans store traktor kunne komme ind.

Vi har fået fældet et hul i læhegnet i det nord-vestlige hjørne af grunden. Her er der etableret et primitivt led i dyrehegnet, som kan åbnes til en 5-10 meter bred adgang til traktorerne. Adgangen til leddet går via nordsiden af gården, hvor der er et ret bredt og vildtvoksende læhegn. Jørgen skulle bruge fem meter i bredden, så jeg brugte en eftermiddag på at trimme brombær, vilde roser og kæmpe syrener.

Adgangsvejen er skåret til
Adgangsvejen er skåret til, så Jørgen kunne komme ind med sin traktor
Jørgen fra den lokale maskinstation harver, så jorden bliver løs og let at plante i

Sådan planter man 8.000 træer

Planteholdet bestod af fire personer: en mand til at køre taktoren og tre anlægsgartnere, der satte træerne i jorden.

Traktoren trak en anhænger med tre siddepladser. Her sad de tre gartnere, med stakke af små træer klar foran sig. En smal plov skar tre dybe furer i jorden, én foran hver person.

Når et træ var sat i jorden, samlede små hjul og en sidste omvendt plov, jorden om de små træer.

På siden af traktoren var en afstandsmåler (en slags hjul), der gav et metalisk klik, for hver 1,5 meter. Når klikket kom, satte gartnerne et træ ned i furen og bum. Træ plantet.

Foran midterpladsen var fastgjort en iPad, det med GPS viste gartnerne, hvor de var i forhold til plantegningen, så de kunne holde styr på hvor de var og hvad der skulel plantes.

Planteholdet klar til at plante
Traktoren kørte langsomt frem, så der var tid til at sætte de små træer ned
En skov er født. Træerne er ret små, men de er der!

Træerne

Hvilke træer, er der så i vores nye skov? Listen over træarter er lang – du kan se en detaljeret liste nedenfor.

De store træer i kerneskoven er primært eg, bøg og fuglekirsebær, men der er også f.eks birketræer, ahorn og pil.

Det, der slår mig, når jeg ser på listen er hvor mange træer det er. Det er helt tosset at forestille sig, at der er plantet så mange træer! Der er sat 1250 egetræer og 900 bøgetræer!

Det her, er noget helt andet, end at tage et smut ned på planteskolen og lige hente et fint kirsebærtræ, som man sætter et godt sted i haven. Her er der over tusind kirsebærtræer!

Noget af det vi er blevet spurgt mest om er, hvor store træerne var ved plantning. Svaret er: små! De højeste er ca 1 meter, de fleste mindre. Anlægsgartnerne forsikrede os om, at de hurtigt får fat, men uanset hvad, vil der gå 5-10 år, før skoven ligner en skov.

LIge nu glæder vi os bare til, at den springer ud!

Vi fik en favnfuld rest-træer, som bliver plantet ud på folden senere

Større træer

Træsortantal
Stilk Eg 1250
Fuglekirsebær1100
Avnbøg900
Dun birk700
Ahorn500
Grå pil300
Naur200
Balsampoppel200
Spidsløn200
Rød eg100

Små træer og buske

SortAntal
Kvalkved300
Dunet gedeblad550
Fjeldribs300
Hassel1000
Hvidtjørn400
Indgangen til skoven. Man skal vide den er der, for at kunne se den. Vi glæder os til den springer ud, så den bliver lidt mere tydelig
Nyplantet skovbryn. Man farer ikke vild her lige med det samme

Herunder kan du se hele oversigten over skoven.

Planen over skoven. Grunden er ca 350 meter lang og 100 meter bred. Langs kanten hele vejen er læhegn og skovbryn, og selve kerneskoven består af tre sektioner: en blandet løvskov (det grønne område), blandet egeskov (det røde område) og en lavere blandet lønneskov (gult område)

Foran skoven ligger der nu en stor, bar eng. På en del af det sydlige stykke anlægger jeg køkkenhave og en lille solsikkemark. På resten er der stadig planer om en sø engang, og så sår vi resten til med blomstereng.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *